Annonce


Annonce

Annonce

Barca har 750 mio. kr. til spillerkøb

Nyheder - 2. maj 2012




Der forventes at komme en del ændringer i Barcelonas trup forud for den kommende sæson. I år har man misset en utrolig stor indkomst, i det både Champions League og Primera Division ikke ender hos Barcelona - den spanske titel kan stadig vindes, men virker usansynligt. Der er naturligvis kæmpe bonusser når man vinder de store turneringer, og ifølge kilder tæt på Barcelona vil der altså være 100 millioner euro at benytte sig af til sommer - svarende til 750 millioner kroner.

Med Tito Vilanova som cheftræner i den kommende sæson er det naturligvis ham som også har en del at skulle have sagt, men pga. at han blev forfremmet til cheftræner har man i klubben lidt flere penge mellem fingrene. Således kommer Tito til at tjene langt mindre end hvad Guardiola kan hente i banken hver uge - noget som dog vil stige for Tito, såfremt han henter pokaler til klubben og klarer sig godt.

Spillere som Keita og Dani Alves rygtet i stigende grad væk fra klubben. Her anses det at Seydou Keita tager til AC Milan sammen med en pose penge, hvorefter italienerne sender Thiago Silva den anden vej. Brasilianske Dani Alves rygtes til Anzhi for et rekord-beløb, og selvom Barcelona - og spilleren selv - har udtalt, at han ikke forlader klubben, så mener kilder at det er ren spin fra Barcelona. De ønsker blot at Anzhi tilsætter et par ekstra nuller på beløbet for at frigøre Alves fra sin kontrakt.

Omvendt skal Barca ud på market og forstærke truppen, og her har flere spillere været oppe og vende. Bl.a. Athletic Bilbaos bomstærke angriber Fernando Llorente er en af de spillere, som de catalanske fans ønsker sig. Robin van Persie fra Arsenal drømmer ifølge Mundo Deportivo om at tørne ud - og vinde pokaler - for Barcelona.

Listen over spillere som bliver rygtet til Barcelona er lang, men langt de fleste er pure opsind fra medierne, så det bliver i den grad spændende at se, hvad den nye cheftræner Tito Vilanova har i sinde at hente ind til klubben.

De mange penge som Barcelona kan benytte sig af kommer udfra en masse aftaler som klubben har. Bl.a. reklamer og TV-rettigheder, samt de salg som man lige nu forudser vil ske. Derfor kan beløbet sagtens gå hen og svinge. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barca har 750 mio. kr. til spillerkøb

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder