Præsident: Pedro rykker til England
- Jeg talte med Pedros mor for nyligt og hun fortalte mig, at Pedro forlader Barcelona for at spille videre i England. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det bliver en god og sund udfordring for ham og spilletiden vil han helt sikkert komme til at finde.
- Hvis handlen skulle gå hjem for 30 millioner euro, så modtager vores klub ca. en halv million euro, så jeg sender ham en lille gave, lyder det fra Lorenzo ifølge adskillige medier.
Pedro har været med Barcelona i USA, hvor man blandt andet mødte Manchester United, men nu, hvor holdet er tilbage i Barcelona, skulle forhandlingerne gå mod slutningen. Alt tyder på at et skifte bliver bekræftet inden længe.