Barcelona afviser Valencias Feghouli
Barcelona har en liste frem til januar og i disse dage er repræsentanter på lægterne verden over for at finde nye spillere til det kommende transfervindue. Her indgår Feghouli ikke og selvom klubben på nuværende tidspunkt har afvist at hente ham til januar og sommer, så har man fortsat holdt en dør åben for fremtiden hvis han pludselig skulle blive interessant.
Ifølge Feghouli selv, så har han ikke talt om nogle klubber, selvom der blev udgivet falske citater fra ham. Han er glad og tilfreds i Valencia, men det er ingen hemmelighed, at hans agent bag kulissen arbejder hårdt på at finde ham en ny klub. Det bliver i første omgang ikke Barcelona, beretter Mundo Deportivo således.
Feghouli har spillet over 100 kampe for Valencia og har rundet 35 landskampe for Algeriet. For en uge siden sikrede han Los Che tre point i Champions League mod Lyon, da han med et kanonhug scorede kampens enlige mål.