En vigtig kamp venter om to dage
Ude mod Valencia fik man 1-1, hjemme mod Deportivo blev det til 2-2 mens man bankede Real Betis 4-0 før Espanyol-kampen i weekenden, som sluttede 0-0. Et par svingende ligaresultater, som der skal gøres noget ved lørdag eftermiddag. Disse resultater kender Granada naturligvis til og de kommer derfor på Camp Nou med troen på, at point er en mulighed.
Granada er to point over nedrykningsstregen og uanset hvordan man vender og drejer opgøret, så er der ingen tvivl om at Barcelona skal vinde kampen, specielt set i lyset af at Atletico Madrid pt. er på førstepladsen, dog har Barcelona en kamp i hånden som følge af deres deltagelse ved VM for klubhold.
Senest Barcelona mødte Granada på hjemmebane vandt de 6-0. Her scorede Neymar blandt andet hattrick.
Kampen fløjtes i gang på lørdag klokken 16.00 og kan ses direkte på TV3+.