LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

Barcelona sælger trøjer uden sponsor

Barcelona har endnu ikke fået en aftale på plads med en ny sponsor og derfor begynder man så småt at færdiggøre den nye trøje for næste sæson så den er klar til salg. Det bliver i første omgang uden nogen sponsor.

Barcelonas Manel Arroyo bekræfter dette over for Catalunya Radio og slår samtidig fast, at Pepsi reelt set er en mulig sponsor.

- Vi har haft møder med Nike og alle kort er nu på bordet. De forstår situationen. Barcelona står for trøjesalg, ikke sponsorsalg, og derfor arbejder vi videre med de opgaver vi har. Vi har besluttet os for at når de nuværende trøjer ikke længere er på lager, så vil næste parti blive solgt uden sponsor, fortæller Arroya.

- Der vil helt sikkert komme en sponsor på trøjen. Vi arbejder hårdt på at finde en løsning, både jeg og teamet. Alt går lige nu efter planen og det eneste jeg kan sige er, at hvis vi skal udføre vores arbejde til perfektion, så kræver det at vi holder kortene tæt på kroppen.

- Qatar Airways er blandt muligheder, og det er Pepsi også. Vi fortsætter møderne, som vi har gjort hidtil, og så må vi se, hvad det fører til, fortæller han i radiointerviewet.

Pepsi og Barcelona skulle angiveligt have afholdt et møde, da Super Bowl løb af stablen. Hvorvidt der er en reel chance for at Pepsi overtager vides endnu ikke. Men i første omgang sælges trøjerne uden sponsor indtil en ny er fundet.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder