Officielt: Kampen spilles bag lukkede døre
style="display:inline-block;width:300px;height:250px"
data-ad-client="ca-pub-2827072782437723"
data-ad-slot="7530992084">
Med 25 minutter til kick off har Barcelona for første gang meldt noget ud om situationen. Klubben skriver i en officiel pressemeddelelse, at man har anmodet om at få aflyst kampen. Det har ligaforbundet afvist, og Barcelona har i stedet for at lade sig tabe, valgt at spille kampen bag lukkede døre.
Man kan ikke garantere tilhængernes sikkerhed på stadion såfremt man skal lukke flere tusinde mennesker ind til kampen i forbindelse med den politiske afstemning, der netop har forårsaget hele situationen.
- Bestyrelsen har besluttet, at Barcelonas kamp mod Las Palmas skal spilles bag lukkede døre som følge af ligaforbundets afvisning af en udsættelse af kampen, skriver Barcelona.
Dermed skal Barcelona altså have afviklet kampen mod Las Palmas uden tilhængere på lægterne. Der er kick off klokken 16.15.