Her er tallene bag Coutinho-skiftet
Coutinho får en 5-årig kontrakt. Hans frikøbsklausul kommer til at lyde på 400 millioner euro svarende til 3 milliarder kroner. Han har selv opgivet 111 millioner kroner for at få skiftet ført igennem i dette transfervindue. Prisen for Barcelona lyder på 1,2 milliarder kroner hvilket betyder, at Coutinho bliver historien næstdyreste spiller - kun bag ved Neymar, der blev solgt for 1,6 milliarder kroner.
Sky Sport, BBC, SPORT, Mundo Deportivo, AS, Marca m.fl. bekræfter lørdag aften, at handlen er gået igennem og at Coutinho derfor er på vej til Barcelona, hvor han i morgen kommer til at sidde på lægterne til hjemmekampen mod Levante. Daily Mail-fotografen Andy Hooper fik endda skudt nogle billeder af Coutinho på vej til Barcelona. Her er planen, at han ankommer i aften hvorefter handlen endegyldigt kan blive bekræftet. Om klubberne offentliggør handlen i aften eller i morgen er endnu uvist.
Lige nu handler det blot om at vente på at verdens næstdyreste fodboldhandel ser dagens lys.