Barca hjælper 15-årig superhelt fra Florida
Han går på skolen Marjory Stoneman Douglas High School i Parkland, som blev angrebet af en tidligere elev, der dræbte 14 mennesker og sårede endnu flere. Var det ikke for Anthony Borges, så var endnu flere mennesker døde.
Til trods for at han selv blev skudt fem gange, så havde han energien til at lukke 20 klassekammerater inde i et klasselokale og holde døren således drabsmanden ikke kunne komme ind. Takket være hans enorme indsats var der ikke flere som mistede livet.
Han ligger lige nu på hospitalet og får alt den hjælp, han har brug for. Hans drøm er at møde Barcelonas førstehold og klubben har fortalt hans far, at det vil de med glæde hjælpe til med.
Det var journalisten Santiago Segurola, som satte det hele i værk, da han informerede klubben omkring situationen og straks tog Barcelona initiativ og kontaktede familie. Klubben er gået ind og har tilbudt Anthony deres egen lægestab for at sikre, at han får alle de operationer, han har behov for så han kan vende tilbage og nyde det han elsker mest: at spille fodbold.
Der er desuden oprettet en Go-Fund me side, som har sat et mål på 700.000 dollars. Den er lige nu på 605.000 dollars. Desuden har Anthony for nyligt modtaget en Barcelona-trøje, hvor alle fra førsteholdet har signeret den.