Valverde: Selvmål ? Vi er ligeglade
Catalanerne virkede både usikre og nervøse i starten af kampen, hvor tingene ikke fungerede. Selv ved 3-0 føringen var den velkendte Barca-dominans ikke tilstede på et fyldt Camp Nou-stadion, hvor Barcas tyske beton-mur i målet, Ter Stegen, desuden måtte vise sine bedste målmands-egenskaber frem.
Den bosniske Roma-stjerne, Edin Dzeko, reducerede endda på et vigtigt tidspunkt til 3-1 for italienerne, inden Barcas Luis Suarez, jo med al sandsynlighed, slukkede lyset helt for den stolte italienske hovedstads-klub.
På trods af den store sejr, har flere kritikere fokuseret på de to selvmål, som jo havde betydning for kampen. Her sagdeValverde følgende til mediet, Goal.
- I løbet af denne sæson, har der været to typer kampe. Kampe hvor vi får mere end vi fortjener. Og kampe hvor vi fortjener mere, end vi har fået, sagde træneren.
- Mod Roma scorede vi de mål som vi fortjente. Roma gjorde det samme. De angreb os, og fik deres scoring. Vores fjerde mål var herefter afgørende for kampen.
- Vi er fuldstændig ligeglade med om de første mål var selvmål. Hvis et hold ikke formår at presse sin modstandere nok, bliver der jo aldrig scoret selvmål. Når modstanderne scorer i deres eget mål, er det jo ikke vores problem, tilføjede Barca-træneren.
Barca har mulighed for at vinde alle tre pokaler i år, hvor catalanerne er med helt fremme i feltet i ligaen, Copa del Rey og Champions League - noget som Valverde tager helt med ro.
- Jeg overvejer ikke alle de scenarier. Jeg tager én kamp ad gangen, som jeg forsøger at vinde hver gang, præcis ligesom kampen mod Roma, sagde den succesrige træner.