Her er rekorden, som Messi nok ikke slår
Her er der tale om frisparksmål. Argentineren har ikke altid været førstevalg i Barcelona når det kom til frispark, men som årene skred frem viste han, at kvaliteten fra dødbolde også er fra øverste skuffe. I weekenden scorede han sit frisparksmål nummer 40 i karrieren - 34 med Barcelona og seks for Argentina. Og rekorden? Den sidder brasilianske Juninho på med utrolige 77 mål scoret direkte på frispark.
Top 10 flest frisparksmål
77 mål: Juninho Pernambucano
70 mål: Pelé
66 mål: Víctor Legrotaglie
66 mål: Ronaldinho
65 mål: David Beckham
62 mål: Diego Maradona
62 mål: Zico
60 mål: Ronald Koeman
59 mål: Rogério Ceni
59 mål: Marcelinho Carioca
Messi mangler altså 19 frisparksmål før han står side om side med Carioca og kommer med blandt de 10 skarpeste nogensinde. Hvis han skal helt op til Juninho, så skal han score 37 frisparksmål for at komme op på siden af brasilianeren - og det er nok ikke noget, som han når.
Messi har scoret direkte på frispark mod Paraguay, Uruguay, Nigeria, Panama, USA og Colombia for Argentina. Specielt målet mod USA blev sat ind på flotteste vis. Se det herunder.