Avis: Willian vil til FC Barcelona
I sidste uge lød det hos Daily Mail, at prisen ville være omkring 50-60 millioner euro, men sådan ser det ikke ud i dag. Efter at FC Barcelona har taget kontakt til Chelsea er catalanerne angiveligt blevet oplyst om, at prisen nu løbet op i 80 millioner euro svarende til godt 600 millioner danske kroner.
Tidligere har Willian selv udtalt, at FC Barcelona og Real Madrid er de to øverste klubber mens alle andre topklubber ligger under. Derfor har det vækket Willians interesse, at FC Barcelona nu har henvendt sig i håbet om at kapre brasilianeren, der pt. fokuserer på VM, hvor han i dag klokken 16.00 møder Mexico med Brasilien.
Willian og Coutinho har samme agent og det har ifølge avisen været med til at skubbe forhandlingerne i den rigtige retning. FC Barcelona insisterer på at forstærke sig i offensiven og derfor var de også interesseret i Antoine Griezmann, men da den handel gik i vasken på den mest klovnagtige måde længe set, har klubben nu rettet fokus mod Willian.
Rent officielt tog FC Barcelona hul på den nye sæson i går selvom sidste sæson sluttede for længe siden. Desuden forventes det, at klubben vil forsøge at lukke handlen så hurtigt som muligt, så man ikke igen bliver løbet over ende og står med en lang næse til sidst.