LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Sajad Koftan

Rekord: Messi scorede sit mål nummer 50 i år

Barcelonas magiske argentiner, Lionel Messi, blev den første spiller til at score 50 mål i 2018, fordelt på alle årets turneringer, efter sit hattrick mod Levante i søndagens opgør.

Catalanernes levende legende legede sig igennem opgøret på Levantes hjemmebane - en præstation som, dagen derpå, har skabt eufori blandt Barcas fans, selvom Messi-superlativerne efterhånden gentager sig selv uge efter uge.

Messis andet mål i kampen blev nemlig troldmandens mål nummer 50 i 2018 - en rekord som kun Lionel Messi har opnået i år, hvor spillere fra Europas fem største ligaer er med i statistikken.

Messis mange mål er dog ikke et sjældent syn, eftersom superstjernen er nået op på minimum 50 scoringer hele otte gange i de seneste ni sæsoner.

FC Barcelonas troldmand er nu både topscorer i den spanske liga med 14 mål på cv´et indtil videre, og dermed også den første spiller til at nå 50 mål i Europas fem største ligaer.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder