Spansk medie: Neymar har sagsøgt Barca igen
Neymar vil have penge fra Barca - nærmere betegnet omkring 26 mio. kr.
Spilleren mener at catalanerne ikke har opfyldt kontraktens betingelser, da den tidligere Santos-stjerne forlod Spanien til fordel for et liv i Frankrig.
Ifølge mediet har Neymar-lejren nu indledt et nyt juridisk angreb mod Barca, hvor brasilianerens repræsentanter nu forlanger omkring 26 mio. kr.
Mediet hævder at Neymar selv skulle have indvilget i at droppe sagen, hvis Barca havde hentet ham tilbage til Camp Nou i sommers - en aftale som jo faldt til jorden.
Kernen i anklagen omhandler Neymars manglende loyalitets-bonus da PSG-kontrakten blev underskrevet - et beløb som angiveligt ikke er blevet udbetalt af den catalanske storklub, ifølge Neymar.
Neymar har allerede en anden sag kørende mod Barcelona, som omhandler den manglende bonus-udbetaling fra catalanerne, efter at PSG-kontrakten blev underskrevet.
Men efter skiftet til PSG var faldet på plads, annoncerede Barca at man ikke havde i sinde at udbetale bonus-penge til Neymar - en udmelding som medførte et jordskælv af en reaktion fra den brasilianske landsholdsspillers lejr.
På trods af alt dette, forsøgte Barca at hente Neymar tilbage til klubben i sommers - som viste sig at blive for stor en mundfuld rent økonomisk.