LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

Derfor valgte Barca at droppe Rodrigo

Det så længe ud til, at Valencias Rodrigo Moreno var den udvalgte til FC Barcelonas angreb, men i går braste forhandlingerne sammen og Rodrigo skal ikke til Barca i denne omgang. Nu har Mundo Deportivo gravet i historien og fundet frem til hvorfor Barca egentlig trak sig.

Barca var ikke villige til at påtag sig det økonomiske ansvar for de krav, som Valencia pludselig stillede op. Valencia-præsident Anil Murthy krævede 60 millioner euro for Rodrigo - præcis som han krævede af Atletico Madrid, som kiggede på angriberen i sommers. Desuden slog Murthy fast, at hvis der skulle være tale om en lejeaftale, skulle det være med et obligatorisk køb når vi rammer juni. Altså skulle Barca under alle omstændigheder købe Rodrigo til sommer efter endt lejeaftale.

Barca har nogle helt andre mål at gå efter til sommer og derfor afviste man aftalen om at skulle købe Rodrigo fri til sommer.. Lautaro Martinez er det store mål og man ønskede ikke at leje Rodrigo nu og binde sig til et køb på 60 millioner euro til sommer. Barca slog i bordet og droppede forhandlingerne efter at Valencia havde afvist at forhandle spillere som Wagué, Abel Ruiz, Monchu og Carles Perez ind i aftalen.

visreklameligeher

Valencia var kun interesseret i Nelson Semedo, men Barca nægtede straks som Semedos navn kom på bordet. Så gik superagenten Jorge Mendes, som er agent for Rodrigo, til værks ved at at tilbyde, at Barca kunne købe Bruno Fernandes og sende ham til Valencia i en bytteaftale med Rodrigo - begge på en lejekontrakt. Hvis det skete, ville Valencia acceptere, at det ikke var obligatorisk at købe Rodrigo til sommer.

Det handlede dog om, at Barca skulle sikre sig Bruno Fernandes, da Manchester United også er ekstremt interesseret i ham. Han har aldrig lagt skjul på, at Premier League er hans favoritliga. Men Barca valgte at afvise, og afbrød forhandlingerne og nu er spørgsmålet hvem den næste angriber på listen er: Aubameyang og Tadic er begge blevet nævnt

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder