LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

Ordet Remontada tilføjes til den franske ordbog

Hvis man skal pege på det vildeste comeback nogensinde uden betænkelsestid, så vil rigtig mange tænke på Barcas 6-1-sejr hjemme mod PSG i Champions League tilbage i 2017. Barca tabte udekampen i Paris med hele 4-0, men formåede på magisk vis at vende det hele og gå videre med samlet 6-5.

Efter opgøret stod der 'Remontada' (comeback) på samtlige avisforsider i Spanien og mange steder i Frankrig og det er endt med at det spanske ord for comeback, Remontada, nu tilføjes til The Grand Larousse encyclopédique, som er en fransk ordbog. Ordet blev før den kamp typisk sat i samme bås som Real Madrid, men efte kampen mod PSG har Barca sat sig på ordet.

Det var da også en helt utrolig bedrift den aften på Camp Nou, hvor Sergi Robertos mål til 6-1 kort før slutfløjt faktisk skabte et lille jordskælv. Jaume Almera Institute of Earth Sciences (ICTJA-CSIC), som er placeret små 500 meter fra Camp Nou, målte jordskælvet. Det målte 'kun' 1 på Richterskalaen, men var altså nok til at blive registreret som et regulært jordskælv. I øvrigt det første målt af ICTJA-CSIC.

Til trods for det helt vilde comeback lykkedes det ikke Barca at vinde Champions League den sæson, da de i runden efter blev banket ud af turneringen af Juventus. Overordnet set var man heller ikke solidt kørende, og frygten om at ryge ud til bundsolide Juventus var da også at finde før de to kampe.

visreklameligeher

Barca har faktisk ikke vundet Champions League siden 2015, hvor de slog netop Juventus i Champions League-finalen i Berlin. Dengang scorede Rakitic, Suárez og Neymar og man håber på, at man i år endelig kan hente trofæet tilbage til Camp Nou.

Man har tidligere slået Roma med 4-1 hjemme for så at tabe 3-0 på udebane og ryge ud af turneringen. Sæsonen efter slog man Liverpool 3-0 hjemme men tabte så 4-0 ude. De af de mest skandaløse præstationer i Barcs historie og to præstationer der har været med til at sætte sit præg på holdet.

I denne sæson har Barca da heller ikke været flyvende. Man er nede på et lavt niveau og står nærmest side om side med Real Madrid i ligaen samtidig med at man kun fik 1-1 ude mod Napoli før returkampen på Camp Nou. Her står Barca med fine kort på hånden på grund af deres udebanemål - men som forsvaret har set ud kan Napoli sagtens nette to gange. Hvornår returkampen spilles vides dog endnu ikke.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder