LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

La Liga: Levante 3-3 FC Barcelona

Barca startede godt, men faldt så ned på deres vanlige niveau fra denne sæson, hvor man ikke kan lukke kampene. Oppe 0-2 blev det til 2-2 før Dembélé gjorde det til 2-3. Med få minutter igen udlignede Leon så til 3-3 og mesterskabet er nu langt, langt væk fra Barca.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Araujo, Piqué, Lenglet, Alba, De Jong, Busquets, Pedri, Messi, Griezmann og Dembélé

46' Araujo Roberto
74' Pedri Mingueza
81' Griezmann Braithwaite
82' Dembélé Dest
85' Roberto Puig

Mål
- 0-1 25' - Messi
- 0-2 34' - Pedri
- 1-2 57' - Melereo
- 2-2 60' - Morales
- 2-3 64' - Dembélé
- 3-3 83' - Leon




Pedri skulle have sendt Barca i front inden der var spillet to minutter, da Frenkie de Jong kæmpede godt og spillede bolden skråt tilbage i feltet til en totalt fri Pedri, som dog sparkede forbi. En gigantisk chance, som han også havde det for nyligt, men hvor han igen misbrugte. Pedri fik en ny stor chance, da De Jong igen kæmpede flot og lige præcis fik spillet bolden bagud i feltet til en igen helt fri Pedri, som egentlig bare skulle sparke væk fra målmanden, men han sendte den nærmest lige på keeperen, der ihærdigt forsøgte at redde efter at han ellers var i jorden efter en duel med De Jong. To store chancer til Pedri.

Efter de to store chancer begyndte kampen at falde lidt i niveau. Barca kom ikke så meget frem i sine angreb mens Levante fik bedre fat, men aldrig rigtig kom nogle vegne. Til gengæld forsøgte Morales sig med en flugter fra distancen, men bolden gik langt over og forbi. Perioden uden chancer og oplagte spilmuligheder blev brudt af Lionel Messi, da han inde i feltet stod det rigtige sted til at modtage en afrettet aflevering fra Jordi Alba før han flugtede bolden fladt i mål og så stod der 0-1 på måltavlen efter 25 minutters spil. Levante var tæt på at slå igen fem minutter senere, da Busquets med en sjælden fejl spillede bolden direkte ud til Bardhi, som efter en flot dribling trykkede af, men Ter Stegen tog godt imod. En chance, som gav Levante blod på tanden, men som Barca selv var skyld i.

Levante nåede dog ikke at svare igen. Efter en fejlaflevering af hjemmeholdet på midten af banen satte Dembélé fart. Han fandt Messi og samtidig spurtede franskmanden i dybden og fik en perfekt bold af Messi. Dembélé fik lige præcis trukket ind foran sin modstander og prikket bolden bagud til Pedri, som denne gang ikke svigtede - tredje gang var lykkens gang for Pedri, som fik prikket bolden i mål til 0-2 som også var pausestillingen. I pausen udgik Ronald Araujo, som tydeligt havde problemer med bentøjet i første halvleg. Ind kom udskældte Sergi Roberto, som hurtigt fik en negativ hovedrolle.

Efter et angreb, hvor Levantes keeper klappede bolden lige ud til De Jong, som overplacerede på det næsten helt frie mål, slog Levante til. Jordi Alba lod sin mand gøre præcis, hvad han ville, og efter lidt småspil blev bolden smækket ind i feltet, hvor Melereo kom op og pandede den i mål til 1-2. Her var Sergi Roberto alt for dårlig i sin opdækning. Bare minutter senere var der så udlignet, da Messi med et sjældent boldtab på egen bane satte Morales op. Han lavede en spilkombination med sin holdkammerat og kom fri til skudmulighed, som han sikkert lagde i mål. Det er definitionen på et uskarpt angreb og et ekstrem sløset angreb. Der blev kigget bold mere end noget andet.

Blot fire minutter senere gik det så galt for Levante. Messi spillede bolden i dybden til anonyme Griezmann, som fumlede med bolden før den heldigt røg ud til Dembélé, der kynisk kanonerede kuglen i mål og så stod den 2-3. Men Barca var slet ikke færdige med at smide chancen for et mesterskab væk. Indskiftede Dest sejlede rundt før Tono smækkede bolden ind i feltet, hvor Leon kom forrest på bolden og flot prikket den i mål til 3-3 foran Piqué, der opfattede situation alt for langsom. Med bare seks minutter tilbage så det umuligt ud for Barca, som alt andet end lige havde spillet en pivringe kamp på midten i anden halvleg, hvor Levante havde let ved at spille sig igennem. På dette tidspunkt var Griezmann og Dembélé pillet ud mens Roberto også blev skiftet ind efter at han kom ind i starten af anden halvleg. Desuden fik Braithwaite også et par minutter.

Barca-spillerne var tydeligt frustrerede og de kom bare ingen vegne og dermed sluttede det 3-3 og det er nu op til Atletico Madrid og Real Madrid hvem der skal vinde mesterskabet. Intet tyder på, at Barca kommer igen efter at have misbrugt så mange muligheder for at kæmpe sig op på førstepladsen.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder