Officielt: Umtiti er ude i tre måneder
Samuel Umtiti er således i dag blevet opereret i foden og det er med succes hvorfor Dr. Antoni Dalmau sammen med Barcas læger vurderer, at der går tre måneder før franskmanden er klar til at binde støvlerne og løbe på banen igen.
Til den tid vil vi være godt inde i april måned og Umtiti vil således misse en masse kampe. Det er triste nyheder, at Umtiti kom til skade med sin fod, da han ellers lige har gjort klubben en tjeneste ved at forlænge sin kontrakt og samtidig gå så langt ned i løn, at klubben kunne indskrive Ferran Torres.
Som programmet ser ud lige nu, så misser Umtiti med al sandsynlighed resten af sæsonen. Den sidste ligakamp afvikles den 20. eller 21. april og selvom Umtiti kan være tilbage på det tidspunkt, så vil det kræve noget før han er klar til at blive kastet for løverne.