Xavi med klar besked til truppen efter sejren
Fra sin position på sidelinjen kunne han dog se 11 spillere, som fightede for sejren og da den endelig kom i hus var der god grund til at glæde sig da det betyder, at Barca efter to spillerunder nu er alene på toppen i gruppen. FC Porto er på andenpladsen med tre point - det samme som Shakhtar Donetsk.
Efter kampen gik Xavi i omklædningsrummet til sine spillere og han var slet ikke i tvivl om, at de havde kæmpet utrolig hårdt for at få sejren hjem og han sørgede for at alle huskede på, at der, hvor Barca kom fra - de seneste par år - og til nu, er der en stor forskel på. Tidligere havde man tabt en kamp som den mod Porto, men denne gang vandt man.
- I har vundet tre meget store point. I Champions League er det svært at vinde kampe og endnu mere på udebane. At komme fra dér, hvor vi var, til det, som I lige har leveret, skal have masser af ros og kredit. I kan alle være tilfredse, lød det fra Xavi til sine spillere i omklædningsrummet ifølge journalisten Toni Juanmarti.
Barca har nu vundet de to første Champions League-kampe med en samlet målscorer på 6-0 efter at man vandt 5-0 hjemme mod Royal Antwerp i første kamp. Netop Antwerp var foran 2-0 hjemme mod Shakhtar Donetsk i går, men endte med at tabe 2-3 og brændte endda et straffespark i sidste minut.
I næste kamp skal FC Barcelona mødte Shakhtar Donetsk og med en sejr her kan de rykke op på ni point og komme et stort skridt tættere på at kvalificere sig til knock out kampene.