FC Barcelona-historie: 1930-1939
Ved begyndelsen af borgerkrigen i 1936 og står over for truslen om, at FC Barcelona skulle opsluges af elementer fra anarkistiske styrker, traf klubbens ansatte en vigtig komitebeslutning, der ultimativt reddede organisationen. Komiteen viste sin faste beslutning om ikke at bryde med sin førkrigsledelse.
Faktisk, i november 1937, da truslen om ophørelsen var aftaget, trådte komiteen tilbage, og et nyt bestyrelsesråd blev udpeget under præsident Francese Xavier Casals.
1930'erne blev præget af politisk ustabilitet og generel krise, hvilket uundgåeligt kunne mærkes i FC Barcelona. I løbet af dette årti gennemgik klubben mange knap så sjove begivenheder, herunder grundlæggerens død, den anden spanske republik, den spanske borgerkrig og mordet på sin præsident, Josep Suñol. Det var en periode præget af usikkerhed, der så en reduktion i medlemskab og aflysningen af nogle spilleraftaler.
Farvel til Joan Gamper
Den 30. juli 1930 modtog Barca den værste nyhed, det nogensinde havde haft: Joan Gamper begik selvmord på grund af personlige problemer. Klubbens grundlægger - en dynamisk forretningsmand og sportsmand, ansvarlig for oprettelsen og udviklingen af en unik fodboldklub - var død, kun 52 år gammel. FC Barcelonas grundlæggers død var et dårligt tegn for de kommende år.
Barca under republikken
I løbet af 1930'erne viste samfundet mere interesse for politiske møder end for fodboldkampe. Barca indtrådte i en historisk periode præget af engagement i frihed, demokrati og catalansk identitet. De nye vedtægter, godkendt i maj 1932, omdefinerede organisationen. Ifølge dens første artikel var FC Barcelona "en kulturel og sportslig forening". I oktober blev Kulturudvalget oprettet, som fremmede aktiviteter for medlemmer.
I juli 1935 gjorde den nye præsident Josep Suñol i Garriga det klart, at han troede på politiske idealer baseret på catalansk nationalisme. Ved hjælp af mottoet "Sport og Statsborgerskab" understregede han forbindelsen mellem samfundet og sport i FC Barcelona.
Begrænset succes
Fodbold kom i anden række i forhold til politiske og sociale begivenheder på det tidspunkt, og tilskuertallet ved flertallet af kampe ved Les Corts led som et resultat heraf. Holdet var ikke det samme som årene før, og virkeligheden var, at FC Barcelona ikke formåede at vinde hverken en eneste ligatitel eller Copa-titel i den periode. De måtte nøjes med sejre i den catalanske mesterskab.
Med Suñol som præsident gennemgik klubbens økonomi en let forbedring, og Barça påtog sig en ny sportsmæssig politik med købet af lovende spillere. Krigen var dog et massivt tilbageslag for holdets tilsyneladende lysere fremtid.
Suñols trafiske død
Den 6. august 1936 blev Josep Suñol myrdet nær Madrid af Francoistiske militærstyrker. Som medlem af ERC-partiet i Cortes de Madrid havde Suñol kørt fra Valencia, hvor han havde været som udsending på vegne af formanden for det catalanske parlament, Joan Casanovas. Josep Suñol handlede som en politisk figur og forsøgte ikke at underskrive nogen spiller.
I en af de mest vanskelige tider, som Catalonien og Spanien nogensinde havde oplevet, var klubben uden en præsident og midt i en revolution.
Mediterranean League var Barcas
I løbet af sæsonen 1936/37 arrangerede det catalanske fodboldforbund en turnering, hvor seks catalanske og fire valencianske hold spillede. Turneringen blev afholdt i stedet for ligaturneringen, der var blevet aflyst på grund af krigen, og FC Barcelona blev mestre af turneringen med navnet Mediterranean League.
Barcas titel har dog været opretholdt siden 1939, da sejren for den fascistiske diktatur førte til dekretet om at ophæve mesterskabet, og denne situation er der ikke blevet rettet op på.
Salighedens tur i Amerika
For at undslippe et land i krig og samtidig generere hårdt tiltrængt indtjening for klubben, foretog Barca i 1937 en turné i Amerika, inklusiv Mexico og USA. Nogle spillere ville ikke vende tilbage til Barcelona. Holdet blev modtaget i Mexico som en autentisk ambassadør for demokrati og frihed. Udover prestigen ved at forsvare republikanske værdier rejste klubben også 461.799,10 pesetas, en beløb, der blev overført til en bank i Paris i oktober 1937. Senere blev pengene brugt til at afvikle klubbens langvarige gæld og tjene som en økonomisk basis for at få organisationen op at køre igen efter afslutningen af borgerkrigen og sejren for de fascistiske styrker i 1939.