LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

Godt nytår fra BarcelonaFC.dk!

Året er ved at løbe ud og derfor vil vi fra BarcelonaFC.dk gerne ønske alle vores læsere et godt nytår med ønsket om, at I får et succesfuldt 2024. Inden længe runder BarcelonaFC.dk 13 år. Det sker allerede den 2. januar - og vi krydser alle fingre for, at Barca inde på banen kan fejre fødselsdagen med en sejr når holdet møder Las Palmas på udebane den 4. januar.

For Barca har det været et turbulent år, som har budt på op- og nedture. Xavi har kæmpet hele året for at få maskinen til at køre problemfrit, men der har været nogle bumps undervejs. Stemningsmæssigt er der slet ikke tvivl om, at det spiller rigtig godt blandt spillerne og staben, men spillemæssigt har der været udfordringer og det kan man også se på ligatabellen, hvor Barca pt. er placeret syv point fra førstepladsen.

I Champions League sikrede Barca sig førstepladsen og skal nu møde Napoli over to omgange. Selvom holdet skuffede mod Shakhtar Donetsk og Royal Antwerp, så formåede man at klare sig videre fra gruppespillet for første gang i tre år. Efter en juleferie med nogle hviledage skal de opladte batterier i den grad sættes i gang, da der venter kampe i intet mindre end tre turneringer i januar mens Champions League sættes i gang igen til februar.

År 2024 bliver desuden også året som markerer åbningen af det moderniserede Camp Nou hvis alt fortsætter efter planen. Joan Laporta har netop udtalt, at han håber, at holdet kan rykke ind på Camp Nou igen den 29. november 2024.

Husk at du kan se oversigten over de mest læste nyheder på BarcelonaFC.dk i 2022 her.

Vi håber, at I alle får en rigtig god aften i blandt familie og venner. Husk at passe på hinanden så alle kommer godt ind i det nye år. Visca Barca!

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder