Ros til Christensen efter ny position
Derfor gav det lynhurtigt idéen om, at Christensen endelig ville blive prøvet på den defensive midtbane, da Oriol Romeu ikke startede inde. Og det var også Xavis intention: Koundé startede som højreback mens Araujo og Cubarsí startede i midterforsvaret med Christensen foran på den defensive midtbane. Og det fik danskeren ros for efter opgøret.
De catalanske medier var tilfredse med præstationen fra danskeren og efter opgøret kunne Xavi også sætte ord på. Han var ligeledes tilfreds med Christensens præstation og ydermere forklarede Xavi, at danskeren har en teknik der netop tillader ham at spille på positionen. Taget Romeus seneste præstationer i betragtning var der klar klasseforskel i går. Christensen gjorde det bedre end Romeu har gjort det længe. Det er faktum.
Om Christensen får lov til at spille positionen i næste kamp vides endnu ikke. Men Xavi har det med konstant at skifte rundt på positionerne hvilket skaber ubalance, så sandsynligheden for at AC er tilbage på bænken eller i midterforsvaret er stort - men ovenpå præstationen i går må det formodes, at Xavi virkelig gør sig overvejelsen at give ham chancen igen.
Andreas Christensen har tidligere spillet på positionen som defensiv midtbanespiller, men i går var det første gang i Barca-trøjen, at han fik lov til det.