Avis: Sådan starter Barca mod Las Palmas
Lewandowski var ramt efter Polens landskamp mod Wales, men han har erklæret sig klar over for Xavi og ventes ifølge Sport at starte inde sammen med Lamine Yamal og Joao Felix. Egentlig var der tale om, at Vitor Roque skulle starte inde, men det ser ud til, at han først får en rolle i anden halvleg i stedet.
På midtbanen glider anfører Sergi Roberto ind ved siden af Gündogan og Fermin Lopez mens Cancelo og Koundé dækker kanterne. Ronald Araujo bliver også bragt i spil, men ventes at blive den første i bagkæden til at blive skiftet ud undervejs for ikke at blive overbelastet. 17-årige Pau Cubarsí er efterhånden selvskrevet som Araujos makker.
FC Barcelonas forventede startopstilling
Ter Stegen, Koundé, Araujo, Cubarsí, Cancelo, Fermin, Gündogan, Roberto, Yamal, Lewandowski og Felix
Skader / fravær
Baldé, Gavi, Pedri, De Jong og Christensen (Xavi har karantæne)
Hos Las Palmas er det kun Barcelona-ejede Julian Araujo, der ikke deltager i kampen, ellers har Garcia Pimienta hele sin trup til rådighed. Kampen afvikles klokken 21 i aften på TV2 Sport X.