Mest læste lige nu

Barca afviser Man. Utd-bud på Fermin Lopez

Fermin Lopez har haft en rigtig flot sæson, som blev sparket i gang med et flyvende indhop i pre-season kampen mod Real Madrid, hvor han scorede et fremragende langskudsmål og lagde op til et mål. Siden har han spillet en håndfuld rigtig gode kampe for Barca.

Hans gode præstationer er ikke gået ubemærket hen. Han har nemlig fået debut på landsholdet, er udtaget til EM - og nu er der tilmed tikket et tilbud ind på ham. Det beretter avisen Sport som kan afsløre, at engelske Manchester United dukkede op med et tilbud på 30 millioner euro. Angiveligt blev de mødt af en klokkeklar afvisning og et smil fra Barca.

Catalanerne har ingen intentioner om at sælge Fermin Lopez medmindre der kommer et astronomisk bud. 30 millioner euro rykker ikke bjerge i Barca i forhold til hvad man forventer, Fermin Lopez udvikler sig til og derfor var der slet ingen tvivl om, at Manchester United skulle afvises.

Det vides ikke om Manchester United har tænkt sig at gå tilbage i hullen og strikke et nyt tilbud sammen, men for nu kan Fermin Lopez glæde sig over, at hans karriere for alvor har taget fart og at flere og flere klubber har fået øje på ham. Buddet fra Manchester United er det første på Fermin.
 

FC Barcelona