LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

Mourinho har sendt videomateriale til PSG

Real Madrids træner José Mourinho gør alt for at få ekspederet Barcelona ud af Champions League - selvom hans eget hold ikke møder catalanerne. Således skal Barcelona ud i to kampe mod PSG, hvorefter den samlede vinder vil gå i semifinalen. Mourinho har ifølge flere franske medier haft fat i PSG i disse dage.


Her skulle portugiseren angiveligt have sendt et brev med en video til trænerstaben i PSG. Videoen indeholder en masse Barcelona-materiale hvori man ser hvilke svage punkter catalanerne har. På den måde håber Mourinho, at PSG kan sende Barcelona ud af turneringen. I spanske medier griner man højlydt over metoden, men mener ligeledes, at man sagtens kunne have forventet det af en mand som Mourinho.


- Man hører alle mulige historier om den mand og denne er ikke anderledes. Selvom han ikke har noget med kampen at gøre vil han have sin indflydelse. Sådan er det bare med Mourinho og derfor er det ingen overraskelse, skriver Mundo Deportivos redaktør til BarcelonaFC.dk.


Om det er nok at udpege de svage punkter hos Barcelona må tiden vise. Barcelona har dog den klare fordel af at spille på udebane først. Således kan man - ligesom mod AC Milan - afgøre kampen hjemme på Camp Nou.


Hvad mener du om Mourinhos metode? Skriv din mening herunder

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder