Barcelona sætter for alvor jagten ind nu
Borussia Dortmund har ellers præsenteret forsvarsspilleren for et forbedret tilbud, men ifølge WAZ bliver udsigterne for en forlængelse “stadigt smallere”. Det er samme billede, Sky Germany og Sport Bild tegner, hvor begge medier vurderer, at en fremtid i Dortmund er blevet mindre sandsynlig.
Alligevel fastholder klubbens sportsdirektør Sebastian Kehl en optimistisk tone. Kort før Dortmunds opgør mod Bayer Leverkusen understregede han over for Sky Germany, at dialogen fortsat er konstruktiv.
“Jeg tror, han ved, hvad han har i os, og derfor har jeg gentaget flere gange, at jeg er positiv,” siger Kehl.
Schlotterbeck, der nu står noteret for 23 landskampe, har kontrakt med Dortmund frem til 2027, og derfor er der ingen hast i forhold til at træffe en endelig beslutning om fremtiden. Men med Barcelona, Real Madrid og Bayern München – ifølge Sky Germany og Sport Bild – som interesserede klubber, kan foråret blive afgørende for, hvor han spiller sin næste sæson.