Barcelona sender denne delegation til Ballon d'Or i aften: Yamal er med
Ja, det bliver med stor sandsynlighed Vinicius fra Real Madrid, som i aften tildeles Ballon d'Or 2024.
Til gengæld kan fans af FC Barcelona så glæde sig over, at man i den grad fik skovlen under Vinicius og resten af Real Madrid i lørdags.
FC Barcelona er da heller ikke for fine til at sende en lille delegation til festlighederne i forbindelse med Ballon d'Or.
Lamine Yamal, Dani Olmo og Pau Cubarsí vil således være til stede i Paris, når de forskellige priser overrækkes.
Førstnævnte kan så passende kigge ekstra godt med. 17-årige Yamal ligner virkelig en kommende Ballon d'Or-vinder.
I aften må han ‘nøjes’ med Kopa Trophy, som uddeles til den bedste spiller under 21 år.
Og så vinder Barcas Aitana Bonmatí jo nok den kvindelige Ballon d'Or nok en gang.
Jo, der bliver skam også noget at juble over for FC Barcelona.