Barcelona-stjerne har vanvittig god statistik under Hansi Flick
Hansi Flick har været træner for Barcelona siden sommeren 2024, og tyskeren har for alvor formået at rykke noget i den spanske storklub.
De har vundet det spanske mesterskab, pokalturneringen og den spanske Super Cup i sidste sæson, og de har lige spillet sig i finalen i den spanske Super Cup igen, ligesom de også er nummer et i La Liga nu.
Den tyske træner har også formået at rykke en del af spillerne i en positiv retning. Det har man især kunne se på den brasilianske stjerne Raphinha, der har leveret nogle rigtig gode præstationer under Flick.
Det bakkes også op af hans statistikker. Under den tyske træner har Raphinha spillet 73 kampe, og her har han bidraget med 43 mål og 26 assists. Det betyder, at han laver tæt på et mål eller en assist pr. kamp. Hans snit ligger på 1.09 mål/assist pr. 90 minutter, hvis man regner hans spilleminutter ud i kampene. Han har i alt spillet 5679 minutter under Hansi Flick.