Barcelona straffes ikke for manglende Rashford-transfer
I sidste sæson lejede Manchester United Jadon Sancho ud til Chelsea, og den engelske spiller havde ikke den store succes hos klubben fra London.
Efter sidste sæson var Chelsea derfor ikke interesseret i at købe Sancho i Manchester United, men det viste sig, at der var en klausul i aftalen, der gjorde, at Chelsea måtte betale omkring 45 mio. kroner for at sende ham tilbage til Old Trafford.
Denne sommer hentede Barcelona Marcus Rashford på en lejeaftale i Manchester United. Den aftale gælder for hele denne sæson, og der har været spekuleret i, om der også er en klausul i den aftale, så Barcelona skal betale, hvis de ikke køber Rashford permanent næste sommer.
Barcelona har en frikøbsklausul på omkring 225 mio. kroner for Rashford, men Mundo Deportivo skriver, at klubbens sportsdirektør Deco har bekræftet, at der IKKE er en klausul, så de skal betale, hvis de ikke køber Rashford næste sommer.