LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Morten Pedersen

Barcelona vil gerne af med ham - Han vil ikke forlade klubben

Der er stadig tvivl om, hvad der skal ske med den tyske målmand i Barcelona denne sommer.

Barcelona har brugt sommerens transfervindue på at hente en ny målmand, da de har købt Joan Garcia hos Espanyol, og det ser ud til, at det er ham, de vil satse på som førstemålmand.

I hvert fald er der en del historier om, at klubbens træner Hansi Flick har givet den tyske målmand Marc-Andre Ter Stegen besked om, at han ikke længere vil være klubbens foretrukne mand på posten.

Cadena Ser skriver, at Ter Stegen ikke er tilfreds med Barcelona, efter han har fået meldingen om, at det ikke længere er ham, der skal være førstemålmand i klubben.

Den tyske målmand vil umiddelbart blive i den spanske klub og kæmpe for sin plads på holdet, men mediet skriver, at hans agenter arbejder i kulisserne, hvis han skulle ændre mening.

Barcelona er meget interesseret i, at han forlader klubben, så de kan spare lønomkostningerne til den tyske målmand.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder