Deco banker i bordet: Vil have denne Man City-stjerne
Den catalanske storklub, FC Barcelona, er på udkig efter en midterforsvar, og i den anledning kigger Deco og co. nu mod Manchester City.
Der har længe været spekulationer over en ny midtstopper til FC Barcelonas bagerste geledder. Flere har været meldt på banen, såsom Dortmunds Nico Schlotterbeck og Inters Alessandro Bastoni.
Men nu vil FC Barcelona-sportsdirektør, Deco, angiveligt have fingrene i en central Manchester City-spiller. For ifølge Mundo Deportivo, er der tale om den kroatiske midtstopper, Josko Gvardiol. Angiveligt skulle den 23-årige kroat være ‘top-prioritet’ for Deco.
Det nævnes af Mundo Deportivo, at Gvardiol vil passe som fod i hose til Flicks måde at spille på, såvel med bolden og med den høje forsvarskæde.