Et halvt år senere: Alejandro Baldé er tilbage!
Alejandro Baldé er tilbage! Han har trænet godt med de seneste par uger og blev meldt klar inden turen til USA. I nat mødte FC Barcelona Manchester City og her var det Gerard Martin, som startede på venstrebacken.
Martin blev udskiftet med et kvarter tilbage af opgøret og ind kom Alejandro Baldé til sine første spilleminutter siden han blev meldt skadet den 25. januar. Altså et halvt år på sidelinjen og nu kan Hansi Flick glæde sig over, at truppen helt klart er blevet forstærket med Baldé.
20-årige Baldé væltede det hele, da han i sæsonen 2022/23 fik imponerende 44 kampe for FC Barcelona. Han slog hurtigt til og er egentlig den enestre venstreback, som har kunne give Jordi Alba konkurrence. Og uden Alba i truppen er det Baldé, som sidder tungt på pladsen.
I sidste sæson fik Baldé 28 kampe før han måtte vinke farvel til sæsonen og EM. I nat fik han så sit comeback og nu skal han sammen med sine holdkammerater bygge på formen så alle mand er klar til når den nye sæson fløjtes i gang. Barca har to træningskampe tilbage i USA - mod Real Madrid og AC Milan - før de flyver hjem og forbereder sig til Gamper-kampen.