Handler Barcelona i januar? Flere ting spiller ind
Barcelona ser tynde ud i det centrale forsvar, efter Andreas Christensen er blevet ramt af en skade, og det heller ikke vides, hvornår Ronald Araujo er klar til at spille igen.
Transfervinduet åbner lige om lidt, så der kan hentes forstærkninger, men selvom der har været forskellige historier, så er det ikke sikkert, Barcelona vil benytte sig af det.
Mundo Deportivo skriver i hvert fald, at hvis Barcelona skal hente en spiller i januar, så skal det være en med en vis kvalitet, der med det samme kan være et aktiv for Hansi Flick.
Mediet skriver nemlig, at det kan have en negativ effekt, hvis der bliver hentet en spiller ind, som træneren ikke kommer til at bruge, og så kan der være en konflikt, endda selvom det skulle være en spiller på lån.
Barcelonas økonomi er også lidt et problem, da de kigger på en forholdsvis billig løsning, men det kan være svært at finde i januars transfervindue.