Hansi Flick får nye muligheder med Rashford
Barcelonas tyske træner ser flere muligheder for at bringe Marcus Rashford i spil.
Barcelona havde en god sidste sæson, hvor de vandt det spanske mesterskab, ligesom de også vandt pokalturneringen med en sejr over Real Madrid i finalen.
Der var dog plads til forbedringer i Champions League, og det er noget, Barcelona gerne vil gøre bedre i denne sæson, og det kan selvfølgelig også gøres ved at hente nogle nye spillere udefra.
Den spanske storklub har bl.a. hentet Marcus Rashford i Manchester United, og tilgangen af den engelske spiller giver Barcelona nogle forskellige muligheder.
- Han kan spille som nummer ni eller som kantspiller. Han ved, hvordan man spiller begge roller. Selvfølgelig har vi ændret et par ting for at undgå problemer. Det giver os flere muligheder, og det er det, der betyder noget, lyder det fra Flick.