Mest læste lige nu

Daniel Zastrojevic

Hjemme godt, ude bedst? Barças september-kampe afvikles uden for Montjuïc

Der venter fem kampe i september for Blaugrana, og fire af dem spilles på udebane.

Nu er der landsholdspause, hvor flere Barça-spillere skal afsted med landsholdet, og de fleste af dem skal på udebaneture. 

Pedri, Dani Olmo, Lamine Yamal og Ferran Torres har forpligtelser på det spanske landshold og står over for Serbien i Beograd og Schweiz i Geneve Nations League. 

De spanske culé skal dermed rejse sammenlagt næsten 7000 kilometer til Spaniens træningsanlæg i Madrid og dernæst til og fra de europæiske landsholdskampe.

Pau Cubarsi og Fermin Lopez skal spille EM-kval for det spanske U21-landshold mod Skotland og Ungarn på udebane. 

Næsten 8500 kilometers skal rejses for de spanske U21-drenge.

Hector Fort skal træne med de spanske U19-drenge i Torrelodones fra tirsdag til søndag.

Robert Lewandowski har polske opgaver på menuen, når Skotland og Kroatien venter i henholdsvis Edinburgh og Osijek i Nations League.

Lewandowski skal dermed tilbagelægge knap 8500 kilometer for Polen. 

Jules Koundé og Frankrig tager imod Italien på PSG's stadion Parc des Princes og Belgien i Lyon i Nations League. 

Franskmanden kan se frem til at rejse 2050 kilometer for Les Bleus. 

Marc-André ter Stegen og Tyskland skal spille Nations League-kampe mod Ungarn i Düsseldorf og ærkerivalerne Holland på Amsterdam Arena. 

Der venter 1500 kilometers landsholdsrejse for den tyske keeper. 

Det er ikke kun landsholdsspillerne, der skal ud at rejse. 

Det skal Barça også. 

Blaugranas program for september ser sådan her ud:

15. september: Girona-Barça (170 kilometer), La Liga
19. september: AS Monaco-Barça (1006 kilometer), Champions League
22. september: Villarreal-Barça (500 kilometer), La Liga
25. september: Barça-Getafe, La Liga
29. september: Osasuna-Barça (704 kilometer), La Liga

Fem kampe på to uger og i alt næsten 2400 kilometers rejse til og fra de respektive udebaner.

FC Barcelona