Hmm: Barca-stjerne spiller selv uden lægernes godkendelse
Ronald Araujo er tilbage i truppen for Barcelona, og det er på trods af, at han ikke har fået godkendelse fra lægestaben i klubben.
Sådan skriver Javi Miguel fra den spanske avis AS.
Ronald Araujo har ikke været på banen siden starten af juli, hvor han blev skadet under en landskamp for Uruguay mod Brasilien.
Nu er den 25-årige forsvarsspiller endelig tilbage, og han er røget direkte tilbage i truppen, selvom det måske er en tand for tidligt.
Javi Miguel skrev nemlig søndag eftermiddag, at Araujo ville være en del af Barcelona-truppen, uanset om lægerne gav deres anbefaling om ham eller ej.
Mandag morgen har Javi Miguel fået bekræftet, at Ronald Araujo er med, når Barcelona onsdag skal en tur til Tyskland for at møde Dortmund.
Den endelige test af, om Ronald Araujo rent fysisk er klar til at spille fodbold på topniveau igen, er endnu ikke foretaget.