Ny kontrakt til vigtig spiller? - Det kommer til at ske
Selvom Pedri kun er 21 år, så er den spanske midtbanespiller en meget vigtig brik på holdet hos Barcelona, og han har allerede spillet 160 kampe for klubben.
Hans nuværende kontrakt med Barcelona står til at udløbe i sommeren 2026, og der har i noget tid været historier om, at klubben meget gerne vil forlænge hans aftale frem til sommeren 2029.
Nu kommenterer Barcelonas sportsdirektør Deco på den mulige nye kontrakt til Pedri, og han er sikker på, at de nok skal få den i hus.
- Pedris kontraktforlængelse kommer til at ske, fordi han ønsker at få succes i Barcelona.
- Han vil gerne skrive historie her. Vi er fokuserede på at vinde vigtige titler i denne sæson, men også på at garantere fremtiden for klubbens nøglespillere, og Pedri er en af dem, siger Deco.