Mest læste lige nu

Mohammed Sayegh

Medie: Barca ville afskrive Andreas Christensen og indskrive Dani Olmo

Barca knokler stadig for at få Dani Olmo registreret.

Det er ved at være noget tid siden, at FC Barcelona har hentet Dani Olmo, men han er altså stadig ikke registreret og må derfor ikke spille med i La Liga. Derfor så man ham ikke på banen mod hverken Valencia eller Athletic Club.

Nu arbejder klubben på at få ham klar til i morgen ude mod Rayo Vallecano, men umiddelbart ser det ikke ud til at lykkes. ARA rapporterer, at Barca faktisk forsøgte at fjerne Andreas Christensen fra deres registrerede La Liga-spillere for i stedet at indskrive Dani Olmo.

Det gjorde man fordi, at Christensen ventes ude i op til to måneder med en skade, men mediet skriver, at det ikke lykkedes for Barca at gøre det den vej igennem og at danskeren derfor fortsat er registreret mens Dani Olmo fortsat må vente på sin debut. Til gengæld melder RAC1, at det netop bliver denne fidus, der sikrer Olmo en registrering og at det er et spørgsmål om tid.

Barca forsøger stadig at forstærke sig ved at hente nye spillere, men med få dage tilbage af transfervinduet ligner det en decideret umulig opgave når ikke engang Dani Olmo på nuværende tidspunkt er registreret.

Omvendt var der godt nyt i Barca-angrebet i dag, da det blev bekræftet, at Barca tror på Ansu Fati. Han blev nemlig registreret med 10-tallet i dag.

FC Barcelona