Ny spiller på vej: Det kan gå ud over Andreas Christensen
Det kan komme til at gå ud over Andreas Christensen, hvis Barcelona henter den tyske forsvarsspiller.
Mere og mere tyder på, at Barcelona er den klub, der er tættest på at lande en aftale med den tyske forsvarsspiller Jonathan Tah.
Hans kontrakt i den tyske storklub Bayer Leverkusen udløber efter denne sæson, og han kan derfor hentes på en fri transfer, og det er i hvert fald det, Barcelona arbejder på højtryk for.
Diario Sport skriver nu, at hvis den tyske forsvarsspiller kommer til Barcelona, så kan det samtidig betyde, at en eller to spillere på den samme plads kan forlade klubben til sommer.
Her peger de på danske Andreas Christensen som en af mulighederne, og Eric Garcia eller endda Ronald Araujo som andre spillere, der kan forlade klubben.