Stor Bayern München-stjerne vil ikke forlænge - åbner det døren for Barca?
Leroy Sané og Bayern München kan ikke nå til enighed om en forlængelse af den 28-årige kantspillers kontrakt. Hvis der ikke sker store ændringer inden, vil det derfor betyde, at Sané kan skifte gratis næste sommer.
Det beretter den tyske udgave af Sky Sports.
28-årige Leroy Sané har gentagne gange vist, at han har et topniveau blandt de allerbedste spillere i Europa. Alligevel er Bayern München tilbageholdende med at give tyskeren en ny kontrakt, hvor han formentlig kræver at blive en af klubbens bedst betalte spillere.
Det åbner døren for andre interesserede klubber, og her står der adskillige klubber på spring. Der er tale om Liverpool, Manchester United, Arsenal, Newcastle og ikke mindst Barcelona , der tidligere har været nævnt som en mulig ny klub for Leroy Sanés.