Mest læste lige nu

Niklas Gerster

Trods skade: Flick vil stadig satse på Ansu Fati

Fati rammes igen af uheld, men Hansi Flick tror dog stadig på ham!

Det har været en svær tid for Ansu Fati, siden han tilbage i 2022/23-sæsonen brød igennem på FC Barcelonas førstehold som en af klubbens mest lovende talenter i nyere tid.

Fati lavede som dengang blot 19-20-årig et stærkt indtog i Barca, og bidrog med betagende spil samt syv mål og tre assists i løbet af 36 La Liga-optrædener. 

Men sidste sæson er dog langt fra gået som Fati og FC Barcelona ønskede det, og efter en lunken halvsæson præget af skader og mindre godt spil, blev han udlejet til Brighton.

I Brighton har Fati fundet fødderne lidt mere, uden at han dog har formået at cementere sig som en af holdets bærende profiler.

Nu er Fati så vendt tilbage til FC Barcelona igen, hvor han dog igen er blevet ramt af dårligt nyt, da han i tirsdags pådrog sig en fodskade til træning.

En skade som måske kunne skabe mere tvivl om Fatis chancer for at genindtage en afgørende rolle i FC Barcelona, men dette fejer klubbens nye cheftræner Hansi Flick nu væk.

For ifølge det spanske medie Sport, så indgår Fati stadigvæk i den tyske træners planer, og han skulle have haft flere timers samtale for at berolige den 21-årige spanske offensivspiller.

Flick skulle have forsøgt at berolige Fati samt have opfordret til, at han ikke kigger efter andre arbejdsgivere i løbet af sommerens transfervindue.

Sikkert er det dog nu, at Fati kommer til at misse catalanernes ellers afgørende træningslejr i USA, hvor Barca møder Manchester City, Real Madrid og AC Milan.

Varigheden på Fatis skade er ukendt, men Sport skriver dog, at klubben håber Fati vil kunne vende tilbage til grønsværen om tre uger, hvis genoptræningen forløber planmæssigt.
 

FC Barcelona