LIVE - Mest læste Barcalonanyheder

Viktor Krapper

VIP sæder til €200M: Sådan vil Barca registrere stjerne!

Dani Olmo er stadig ikke permanent registreret i truppen, men Barcelona har en plan!

Selvom Barcelonas økonomi ser langt bedre ud end tidligere, er der stadig lang vej før man er i mål.

Et af de helt store benspænd for Barcelonas sportslige ambitioner, er den såkaldte 1:1 regel. Grundet Barcelonas økonomi kan klubben ikke bruge alle de penge som de tjener. Reglen er til for at passe på klubberne, så de ikke spenderer uhensigtsmæssigt og i værste tilfælde går konkurs. Ifølge RAC1 mangler Barcelona omkring €50M for at kunne vende tilbage til 1:1 status.

En af de nuværende konsekvenser på manglen af 1:1 status er, at Dani Olmo stadig ikke er permanent registreret. Han kan dog pt godt spille grundet den mængde skader der holder diverse spillere ude.

Nu melder Sport, at ledelsen har en plan klar, der kan indbringe de manglende kroner for både at registrere Olmo for resten af sæsonen, og samtidig vende tilbage til 1:1. Barcelona vil nemlig sælge VIP sæder på det nye Spotify Camp Nou for det næste 20 år, en operation der vil indbringe omkring €200M. Storklubber som Real Madrid har lavet lignende tiltag med stor succes.


 

 

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder