LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Søvnige Barcelona tabte: 1-2

Barcelona lagde godt ud med flere nærgående forsøg, men brændte dem på stribe. I anden halvleg kom de i front, til trods for at energien tydeligvis slap op. Siden udlignede Benzema og Ramos så rødt og så virkede det som en ny dag på kontoret, men Ronaldo gjorde det til slutresultatet 1-2.



Barcelonas startopstilling

Bravo, Alves, Pique, Mascherano, Alba, Rakitic, Busquets, Iniesta, Messi, Suarez og Neymar





På bænken

Ter Stegen, Bartra, Vermaelen, Sergi Roberto, Arda, Rafinha og Munir






Mål

- 1-0 56' - Piqué

- 1-1 63' - Benzema

- 1-2 85' - Ronaldo





10'

- Første store mulighed i kampen tilfalder Suárez. Neymar sender bolden ind til ham i en helt fri position, hvor indersiden bare skulle trille bolden over stregen, men på mærkværdig vis rammer han slet ikke bolden.



14'

- Pivelendigt af Jordi Alba. En håbløs aflevering smides op til Bale, der hoppende er på vej ud af banen. Var han kommet på kuglen, ville han ikke gøre andet end at give indkast. Alba vælger at skubbe ham omkuld. Heldigvis for spanieren fik madrilenerne intet ud af situationen.



16'

- Første angreb af Real Madrid kommer efter Alba igen sover. Bale løber ham i ryggen, men waliserens flade indlæg samles op af Bravo.



17'

- INIESTA!! Suárez finder flot Neymar i bagrummet, brasilianeren sender den ud til kanten af feltet hvorfra Iniesta trykker af, men han rammer en modstander på den ellers store mulighed.



18'

- Carvajal flækker Suárez og Iniesta på kanten af feltet. Først får Barcelona fordel, men da han også nedlægger Iniesta er der frispark og gult til Madrid-manden.



19'

- Messi går til bolden, men sender bolden henover målet på sit frisparksforsøg.



20'

- RAKITIC! Der bliver brændt chancer på stribevis nu! Stor mulighed til Barcelona, men Suárez spiller chancen mindre og Rakitic forsøger sig alligevel. Navas kommer dog flot ned og redder mens Neymar efterfølgende kører bolden udover baglinjen.



24'

- Alejandro Jose Hernandez Hernandez slår til igen. Den kære dommer gider ikke at dømme et klokkeklart frispark til Messi på kanten af feltet begået af Ramos, der i forvejen havde gult.



25'

- Ronaldo dribler rundt om Mascherano, kommer ind i feltet og trykker af, men Bravo får i samarbejde med forsvaret reddet.



29'

- Jordi Alba igen-igen. Han hænger oppe i offensiven og ser slet ikke at Bale løber ham i ryggen. Waliseren vader ned til Barcelonas feltet og bliver kantet af Mascherano, der får gult kort. God mulighed for madrilenerne.



30'

- Ronaldo går til bolden, men brager sit forsøg over mål.



42'

- Tæt på deja-vu! Bolden dumper tilfældigt ned på kanten af feltet i Barcelonas højre angrebsside. Dani Alves går til bolden og hugger den afsted, som han gjorde det for nogle år siden, hvor den bragede ind i krydset, men denne gang gik bolden over målet.



43'

- Kampens andenstørste mulighed tilfalder Benzema. Barcelona får ikke samlet op og Benzema står pludselig helt fri på pletten til at flugte bolden i mål, men han smadrer den op på 17. række.



48'

- Anden halvleg starter med to dramatiske situationer. Først får Neymar ikke et klart frispark og kort efter kunne Ramos have fået gult for et frispark på Suárez, men dommeren lod ham slippe. Frispark til Barcelona på kanten af feltet.



48'

- Ingen præcision i Messis frispark. Han sender den et godt stykke over.



51'

- Rakitic mister bolden og Real Madrid slår til. Benzemas forsøg blokeres af Piqué og Marcelo samler op og trykker af, men hans forsøg blokeres af Alves.



54'

- MEESSSII!! SÅ TÆT PÅ! Neymar erobrer bolden, sender den ud til Messi som spiller bandespil med Suárez før han forsøger at vippe den op i krydset, men Navas kommer flot op og bokser til hjørnespark.



56' - MÅL!!

- Så kom det fortjente mål! Rakitic svinger et hjørnespark ind, Piqué vrister sig fri af Pepe og header bolden i mål til 1-0.



61'

- Absolut ikke Suárez' bedste kamp. Han lægger bolden op til sig selv og får en god skudmulighed, men han forsøger et vip og det får han slet intet ud af.



63' - MÅL!

- Kroos' indlæg rettes af på Alba, hopper over Piqué og Benzema scorer på akrobatisk vis til 1-1.



68'

- Barcelona virker bestemt ikke oplagte og gjorde det hverken før eller efter målet. Det går meget, meget langsomt og de kan ikke følge med når Real Madrid sætter gang i maskinen. Denne gang fik Bale trykket af, men Bravo stod klar.



74' - ind-/udskiftning

- Rakitic med gult kort går ud. Arda Turan kommer ind.



80'

- MASCHERANO! Messi mister umotiveret bolden og Real Madrid sætter fart, men Mascherano er ligeglad og glider ned i en tackling på kanten af feltet på Ronaldo.



81'

- Barcelonas søvnige spil er tæt på at koste. Ronaldo sender bolden ind i panden på Bale, der header den i mål. Men dommeren dømmer frispark.



82'

- Og igen. Ronaldo brager bolden afsted og den rammer overliggeren. Ekstremt ringe Barcelona-spil i disse øjeblikke.



84' - RØDT KORT!

- Det tog kun en hel kamp for dommeren om at stå op. Ramos slagter Suárez bagfra og får endelig sit andet gule kort. Rødt kort og i bad.



85' - MÅL!

- Målet til Real Madrid skulle også komme - præcis som det røde kort. Bale sender en høj bold om i bagrummet til Ronaldo, der tæmmer den og trykker den i mål til 1-2.



Slut

- Barcelona kunne ikke bryde Real Madrid op og madrilenerne vinder 1-2, haler ind på Barcelona og sluttede deres fremragende stime.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder