LIVE - Mest læste Barcalonanyheder

Xavis ultimative mål: Vil træne FC Barcelona

En af fodboldens og Barcelonas største legender, Xavi Hernández, har et klar mål for fremtiden. Han vil vende tilbage til klubben, hvor han voksede op og stå i spidsen for dem som træner. Xavi gav et interview til magasinet FourFourTwo, hvor han sagde hvad fans over hele verden har ventet på at høre.

- Mit ultimative mål er at blive træner for FC Barcelona. Det skjuler jeg ikke. Jeg vil arbejde for det hus igen jeg anser for at være mit hjem, sagde han.

Den evige Barça kaptajn har en af de skarpeste hjerner i fodboldhistorien, og hans arbejde med taktiske genier som Louis van Gaal og Pep Guardiola vil helt sikkert hjælpe ham, når han bliver Barcelona-træner.

Men ingen kan træne verdens bedste hold uden god forberedelse, og det gør Xavi.

- Så snart jeg har 10 minutter til mig selv, bang – så er der fodbold på tv’et. Min kone kender det, og hun hader fodbold. Jeg sætter La Liga på og holder også øje med Premier League kampene. Jeg studerer startopstillingerne, og hvem der scorede, på min telefon, forklarede han.

Luis Enrique bør fortsætte som Barcelona-træner i mange år endnu, da han er meget god til sit job, men når han en dag stopper, så er afløseren klar: El Maestro.

Xavi er en sand legende. Han nåede at spille hele 869 kampe for FC Barcelona i perioden fra 1998-2015. Han har dog ikke stoppet karrieren helt endnu. Han er stadig aktiv som spiller i Al Sadd fra Qatar. Xavi har fået en to-årig kontrakt med en option på yderligere et år, samtidig med han skal uddanne sig som træner.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder