Real Madrid-stjerne blev scoutet af Barcelona: Jeg kunne ikke lide ham
I sommeren 2022 havde Real Madrid den store pengepung fremme, da de købte den franske midtbanespiller Aurelien Tchouameni i Monaco for omkring 600 mio. kroner.
Der var flere klubber ude efter franskmanden på det tidspunkt, og der var nok ikke nogle store klubber i Europa, der ikke var opmærksomme på ham på det tidspunkt.
Bojan Krkic Sr. fortæller også, at han flere gange scoutede den franske midtbanespiller for Barcelona, men han kunne ikke lide ham, og mente ikke, han havde, hvad der skulle til.
- Jeg scoutede Tchouameni to eller tre gange i Monaco for Barcelona. I mine rapporter skrev jeg altid det samme. Han var stærk, kraftfuld og hurtig. Men kreativ? Slet ikke. Jeg kunne ikke lide ham. Jeg troede ikke, han var egnet til en stor klub, siger Bojan Krkic Sr.