Atleti-direktør: Griezmann skifter til Barca
Atletico Madrid-direktør Angel Gil Marin kunne i dag til Movistar+ fortælle, at han allerede ved hvor Griezmann ender. Som bekendt har Griezmann sagt farvel til Atletico Madrid og dermed er det sikkert, at han i hvert fald skifter klub denne sommer.
- Jeg ved allerede hvor Griezmann spiller i næste sæson. Det har stået klar siden marts, fortæller Marin til mediet.
Dermed bakker han altså medierne påstand op om, at der allerede blev indgået en kontrakt med Griezmann tilbage i marts, hvor man blev enig om at franskmanden rykker til Camp Nou denne sæson. Griezmanns frikøbsklausul står lige nu på 200 millioner euro men den falder til 120 millioner euro den 1. juli hvilket FC Barcelona vil udnytte.
Barca og Atletico Madrid kan sagtens indgå en aftale hvor man bekræfter handlen allerede nu, men hvor skiftet først rent formelt går igennem den 1. juli. Om det kommer til at ske er fortsat et spørgsmål.