Bartomeu bekræfter: Noget sker i næste uge
Bartomeu var med i Portugal, hvor han fra lægterne kunne se Barca blive ødelagt 8-2 af et oplagt Bayern München-hold. Efter at Setién kom til klubben har ikke meget ændret sig og man tabte da også La Liga efter at man ellers sad på toppen undervejs i coronapausen. Efter nederlaget i dag er det første gang siden 2007/08, at man ikke vinder mindst ét trofæ i en sæson - og nu er der truffet nogle store beslutninger, fortæller Bartomeu.
visreklameligeher
- Jeg beklager til fansene, klubmedlemmerne, bestyrelsen og til alle.
- Jeg står ikke her og kommenterer på Setién i dag. Jeg er enig med Piqué; det har været en katastrofe. Vi har ikke formået at leve op til opgaven og fra nu af er det nødvendigt at træffe nogle beslutninger. Vi tog allerede nogle beslutninger før vi rejste til Portugal og dem kommer vi til at fortælle mere om i næste uge, forklarede Bartomeu efter opgøret.
- Jeg fortæller ikke hvilke beslutninger, vi har truffet, men de blev truffet før kampen og der kommer også flere, kom det yderligere fra Barcas pressede præsident.
Spørgsmålet er om Bartomeu hentyder til en fyring af Setién eller om han taler om, at han endelig går af som klubbens præsident. Victor Font, som har tænkt sig at stille op til næste præsidentvalg, valgte straks efter aftenens nederlag at råbe efter et nyt præsidentvalg nu.