LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

Niklas Gerster

Flick og klubben er uenige om "AC"

Den 29-årige danske landsholdsprofil Andreas Christensens fremtidssituation er fortsat uklar, og der er flere modsatrettede perspektiver på ham i hans klub FC Barcelona.

Det er fortsat usikkert, hvad 2025/26-sæsonen bringer for den 29-årige danske landsholdsprofil Andreas Christensen, da der er blandede holdninger til ham i hans klub FC Barcelona.

For ifølge en historie fra FC Barcelona Noticias harmonerer klubbens holdningerne hverken helt med cheftræner Hansi Flicks eller Andreas Christensens. 

Klubben vil nemlig meget gerne sælge ”AC” som følge af økonomiske årsager samt hans skadeshistorik. AC har kontraktudløb i sommeren 2026, og er den 10. højeste lønnede i klubben.

FC Barcelona hentede dog ellers Christensen gratis i 2022, men missede stort set hele sidste sæson, og han har derfor også været en dyr herre at have på lønningslisten, som man ikke fik meget ud af.

Men Barcas cheftræner Hansi Flick vil dog alligevel meget gerne beholde ”AC,” da han anser ham som en ideel og pålidelig reserve, som har en afgørende erfaring og arbejdsmentalitet.

Mediet peger på, at stoppersituationen i Barca forventes at blive, at Inigo Martinez og Pau Cubarsi ses som foretrukne startere, hvortil Ronald Araujo og Andreas Christensen er tiltænkt reserveroller.

Man har dog også en Eric Garcia, der kan dække det centrale forsvar, men han skulle dog mest være tiltænkt som backup på højrebacken for Jules Koundé.

Ronald Araujo er desuden også rygtet væk fra klubben, og skulle han skifte til AC Milan, som det har været rygtet, skulle det gøre Hansi Flick yderligere opsat på at beholde Andreas Christensen.

Et andet parameter i forhold til ”AC” er desuden også den lunkne interesse der er i ham. Premier League-klubber har været nævnt, men netop skadeshistorikken skulle få flere klubber til at tøve.

Den mest konkrete interesse lige nu skulle ifølge FC Barcelona Noticias være fra to saudiarabiske klubber, men ”AC” ønsker dog at blive i Europa og meget gerne i Barca.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder