LIVE - Mest læste Barcalonanyheder

Javier Mascherano stopper karrieren

Søndag aften valgte 36-årige Javier Mascherano officielt at melde ud, at han stopper sin aktive fodboldkarriere. Han er lykkelig over, at han nåede at spille hjemme i Argentina før en forrygende flot karriere blev smækket i. Han nåede at spille flest kampe for Barca i løbet af sine godt 17 år som professionel fodboldspiller.

Mange kan kun drømme om at opnå det, som Mascherano har opnået. Hans mentalitet og ekstreme arbejdsraseri fik ham meget langt i løbet af de godt 17 år, men i aftes valgte han at sige stop, da han offentliggjorde sin beslutning på et pressemøde. Beslutningen kommer som følge af nogle personlige årsager, som har gjort at han vælger at trække i bremsen nu.

- Jeg er mødt ind for at fortælle, at jeg i dag trækker mig tilbage fra professionel fodbold. Jeg vil gerne takke klubben for at give mig muligheden at slutte min karriere hjemme i Argentina. Der er sket nogle ting på det personlige plan som gør, at jeg nu slutter min karriere. Jeg har tænkt længe, men det er den rigtige beslutning. Jeg har udlevet min fodbolddrøm til fulde, forklarede Mascherano på sit pressemøde sent søndag aften dansk tid.

649 kampe på professionelt klubplan blev det til med 6 mål til følge. Han var aldrig den store målscorer, men han formåede at arbejde defensivt og kæmpe for at minimere antallet af mål hans eget hold lukkede ind. For Barca scorede han ét mål i 334 kampe. Han var tæt på adskillige mål da han undervejs på hjørnespark og frisparksindlæg samt et par langskud ramte træværket, men den 26. april 2017 kom forløsningen, da Barca blev tildelt et straffespark mod Osasuna, som Mascherano fik lov til at tage sig af - udelukkende for at få fornøjelsen af at komme på måltavlen. Han bragede da også kuglen i nettet.

For Argentina nåede han 147 kampe og tre mål før han i 2018 sagde stop.

Hos Barca vandt han hele 18 titler i løbet af sine otte sæsoner i klubben.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder