Journalister: Coutinho nægtede at spille
Ansu Fati spillede en stærk første halvleg før han gik i stykker og måtte lade sig udskifte. Sergi Barjuans beslutning var at bede Coutinho om at varme op så han kunne komme på banen i anden halvleg, men som bekendt var det Balde, som løb på banen for Ansu Fati i anden halvleg og altså ikke Coutinho. Det var der en grund til.
Da Barjuan bad Coutinho om at varme op, var det en utrolig doven og ugidelig Coutinho, som rejste sig fra bænken på Balaidos. Den lade indstilling var ikke noget, som trænerteamet ønskede at se på, og det var helt tydeligt, at Coutinho slet ikke ønskede at løbe på banen. Journalister tæt på Barcas bænk fortæller, at Coutinho nægtede at spille.
visreklameligeher
Coutinho er den dyreste spiller i Barcas historie og med det bidrag, han har givet på banen lige siden han ankom til klubben, må han betegnes som et gigantisk flop. Og i går hjalp han ikke sine holdkammerater, da der var brug for ham. I stedet måtte Balde på banen og selvom han forsøgte at sætte sit præg på kampen, så led han sammen med sine holdkammerater i anden halvleg, hvor Celta fik vendt 0-3 til 3-3.
Efter opgøret blev Sergi Barjuan spurgt ind til situationen, men det var ikke noget, som han ønskede at uddybe og han svarede blot at han slet ikke fokuserede på situationen, men i stedet den hårde kamp inde på banen.