Ros i massevis: Sådan siger de om Barca-stjerne
Lamine Yamal fortsætter med at høste roser fra nogle af de helt fremtrædende folk i fodboldverdenen. Om der er tale om en spiller, der på sigt ligefrem kan overgå Lionel Messi er nok en kende for optimistisk - men håbet har man da lov at have.
Flere prominente skikkelser i international fodbold har udtrykt deres beundring for den unge FC Barcelona- og landsholdsspiller:
Den tidligere Manchester City-stjerne Kun Agüero har kaldt Yamal for "et naturtalent med en modenhed, man sjældent ser i så ung en spiller."
Ifølge Agüero kombinerer Yamal flair med ansvarsfølelse – en sjælden kombination hos unge offensive profiler.
Også Spaniens landstræner, Luis de la Fuente, har fremhævet Yamal som en afgørende brik på landsholdet. Han roser den unge spiller for at forstå spillets rytme og for sin evne til at sætte holdet først. "Han forstår spillet på et niveau, som normalt kræver mange års erfaring," har de la Fuente udtalt.
Paul Pogba stemmer i og lægger særlig vægt på Yamals mentale styrke:
"Lamine Yamal er en fantastisk spiller. Det, der overrasker mig mest, er hans mentalitet. Han spiller altid klart og tydeligt, og for én i hans alder er det vanvittigt. Han spiller altid for holdet," siger den franske verdensmester.
Vi må se, om Lamine Yamal i den kommende sæson 25/26 fortsætter med at tage stormskridt mod udødelighed indenfor toppen af fodbold. Ballon d'Or kan blive en realitet sidst på året.